Sådan laver du et bedre CV

Et CV har én opgave: at skaffe dig en samtale. Det bliver som regel først læst af software og derefter skimmet af et menneske, der arbejder sig gennem en stak andre, ofte på langt under et minut. Det kræver hverken smart design eller dristige påstande. Det kræver et dokument, der gør det tydeligt ved første øjekast, at du passer til jobbet, og de fleste CV'er fejler på det punkt, ikke fordi personen mangler erfaring, men fordi erfaringen er gemt væk.

Byg ud fra et master-CV, ikke ud fra en skabelon

Før du tænker på layout, så saml alt. For hvert job og projekt og hver betydningsfuld rolle skriver du ned, hvad du lavede, hvilke værktøjer og metoder du brugte, og hvad der ændrede sig takket være dit arbejde. Tilføj kurser og efteruddannelse, frivilligt arbejde og personlige projekter. Dette masterdokument må være så langt, som det behøver, for du kommer aldrig til at sende det. Det er lageret, du trækker på til hver tilpasset version, og det sparer dig for at genskrive din historik efter hukommelsen, hver gang du søger.

Selve CV'ets struktur skal være kedelig i den bedste betydning. Til de fleste stillinger virker en ligetil rækkefølge: navn og kontaktoplysninger, en kort profiltekst, erfaring fra nyeste til ældste, uddannelse og kurser og til sidst kompetencer. Brug enkle afsnitsoverskrifter, én kolonne og en almindelig skrifttype. Tabeller, tekstbokse, grafik og usædvanlige symboler ser flotte ud i et designprogram og kan blive udeladt eller rodet sammen af den software, der læser CV'er. Hvis du er tidligt i din karriere eller skifter fagområde, er det fint at sætte projekter, kurser eller kompetencer før din erhvervserfaring, så længe det er det materiale, der passer bedst til jobbet.

Skriv profilteksten til sidst, når du ved, hvad du fremhæver nedenunder. To eller tre linjer skal sige, hvem du er, hvilken slags stilling du søger, og de to eller tre styrker, der gør dig til et godt match, med jobopslagets egne ord, hvor de er præcise. Udelad vendinger som »hårdtarbejdende teamplayer«. Alle bruger dem, så de fortæller læseren ingenting.

Dokumentation slår beskrivelse

Den største enkeltforbedring, de fleste kan lave, er at gøre arbejdsopgaver til resultater. Et svagt punkt opremser et ansvar: »Ansvarlig for kundemails.« Et stærkt punkt viser handling og resultat: »Omskrev svarskabelonerne og fik bugt med en lang pukkel af kundemails, så ventetiden på svar blev kortere.« Start med et udsagnsord, sig, hvad du gjorde, og slut med, hvad der ændrede sig. Hvis du har et præcist tal, så brug det. Hvis ikke, så beskriv effekten ærligt med ord, og opfind aldrig et tal, for en interviewer vil spørge, hvor det kommer fra.

Giv hver stilling nogle få stærke punkter med det mest relevante først, og lad ældre eller mindre relevante stillinger skrumpe til en linje eller to. Hold derefter hele siden op mod jobopslaget. Understreg det, arbejdsgiveren efterspørger, og sørg for, at de behov står der med dine egne ord, hvor de reelt passer: måltitlen i din profiltekst, værktøjer navngivet, som arbejdsgiveren navngiver dem, metoder beskrevet, som teamet beskriver dem. At kigge på ledige stillinger på joblisten er en hurtig måde at se, hvordan arbejdsgivere i dit felt taler om det samme arbejde, så du ærligt kan låne deres ordforråd.

Længden følger af relevansen. En eller to sider passer til de fleste. Spørg om hver linje, om den hjælper nogen med at beslutte sig for at tale med dig, og skær den væk, hvis ikke. Luft er ikke spild; det er det, der gør resten læsbart.

Tjek det, som arbejdsgiverne vil

Små fejl koster mere, end de burde, så læs CV'et højt, og bed derefter en anden om at læse det. Tjek, at datoerne er konsekvente, at dit telefonnummer og din mail virker, og at eventuelle links fører til noget, der styrker din sag. Gem det i det format, arbejdsgiveren beder om, med et tydeligt filnavn, for eksempel dit navn og stillingen.

Mange arbejdsgivere kører CV'er gennem et rekrutteringssystem, før nogen ser dem. CV-tjekket viser på din egen enhed, hvordan almindelige systemer læser din fil, og foreslår rettelser til alt det, de overser. Test præcis den version, du har tænkt dig at sende, ikke kun masteren, for tilpasning kan i sig selv skabe formateringsproblemer.

Huller og skift fortjener samme ligefremme behandling. Et hul i din historik er almindeligt; hvis en forklaring hjælper, så giv en kort forklaring, som studier, omsorg for pårørende eller helbred, og nævn alt relevant, du lavede eller lærte i den periode. Hvis du skifter fagområde, så start med det, der kan overføres: de kompetencer og resultater, der gælder direkte for den nye type arbejde. Og hvis du søger to forskellige slags job, så lav to versioner ud fra dit master-CV, der hver især starter med det materiale, der matcher stærkest. Det kræver mere arbejde end ét generisk CV, men så læses hver version, som om den var skrevet til stillingen, og det er hele pointen.

Hold det til sidst opdateret. Tilføj til masteren, når der sker noget, og ikke når du pludselig har brug for et CV; en linje skrevet i den uge, et projekt slutter, er nem at skrive og præcis. En tracker kan registrere, hvilken version du sendte hvorhen og hvornår. Og for at se, hvordan dit CV klarer sig over for rigtige ledige stillinger, så søg i fjernjob eller hele joblisten, og sammenlign det med nogle få jobopslag, du virkelig gerne vil lande.